Bring – hvordan og hvorfor

Bring er en transportvirksomhed som er en del af koncernen Posten Norge, og som i dag leverer pakker for private og erhvervslivet i hele Skandinavien. Ligesom vi kender det fra PostNord herhjemme, er Bring udsprunget af Norges postvæsen, der dog på samme måde som PostNord er blevet moderniseret og restruktureret for at kunne følge med tiden.

I dag har virksomheden mere end 13.000 ansatte der arbejder på højtryk for at levere en gnidningsfri løsning til alle deres kunder på tværs af grænserne.

Bring er især populært til mindre erhvervsdrivende der ønsker en stabil partner til levering, og især webshops og mindre eksportvirksomheder i Danmark benytter sig i dag af deres tjenester.

Siden Bring trådte ind på det danske marked er det gået hurtigt for virksomheden. De har i dag en fornuftig markedsandel, hvilket både skyldes deres kvalitet og gode service, men også deres ambitiøse miljømål.

For eksempel benytter de “grønne biler” der ikke udleder nær så meget kulstof som andre transportvirksomheders flåde af køretøjer. Det samme gør sig gældende for brændstoffet, hvilket betyder at de ansatte hos Bring ofte kører i nye og moderne biler og varevogne med god økonomi.

Hvordan sender man pakker med Bring?

Hvis du ønsker at sende en pakke, et brev eller andet med Bring har du et par muligheder, alt afhængigt af om du handler som privatperson eller som virksomhed:

Som noget nyt behøver du ikke en printer til dine pakkelabels, da du blot kan skrive en kode på pakken, der herefter vil blive scannet af pakkeshoppen eller budet, og derefter korrekt blive kategoriseret. Det betyder at du nemt og hurtigt kan sende dine pakker med Bring, også mens du er på farten.

Uanset om du er privatperson eller virksomhed, kan du med Bring undgå at skulle printe pakkelabels til dine forsendelser. Dette er endnu en positiv ting hvad angår miljøvenlighed, da der ikke spildes masser af blæk og papir på forsendelserne.

Samtidig er det også tidsbesparende for virksomheder der sender mange pakker om dagen, ligesom eventuelle returneringer for kunder også vil blive gjort lettere.

I Danmark kan du benytte Bring og pakkekoder til at sende op til 20 kilo afsted. Du kan både benytte integrerede løsninger hos Bring’s partnere, eller deres egen løsning som kaldes for “MyBring”.

Når du har bestilt din levering og betalt, får du en kvittering og en pakkekode som du skal skrive på forsendelsen. Denne pakkekode fungerer som din pakkelabel. Nu skal pakken så indleveres i din nærmeste pakkeshop, så klarer Bring resten af arbejdet.

Til erhvervslivet er det også muligt at sende mere end blot breve og pakker. Bring klarer nemlig også stykgods, ligesom de også har Ekspres og Bud der på blot et par få timer kan levere din forsendelse rundt omkring i landet. Yderligere kan Bring facilitere internationale forsendelser, ligesom de kan hjælpe med rådgivning og vejledning til told og andre vigtige detaljer.

Er virksomheden i vækst kan Bring også tilbyde lagerplads, hvilket kan være fordelagtigt for webshops der ikke ønsker at udvide med større matrikel selv, men derimod benytte sig af Bring’s fulfilment aftaler.

Her tilbyder Bring nemlig at plukke, pakke og levere virksomhedernes produkter helt automatisk, noget der både kan spare tid og penge, og samtidig gøre det lettere for netbutikker og andre virksomheder at investere i de dele af virksomheden de ønsker.